Har - omsider - oprettet en profil på Facebook. Det er foreløbig ret uoverskueligt, men der er jo ikke andet for en at starte i 'et hjørne'. Har meldt mig ind i gruppen 'Vores Skole' og blev for nogle timer opmærksom på spørgsmålet "Hvordan får vi ændret kulturen på landets folkeskole, så nogle af de nyuddannede lærere ikke bliver så kede af deres arbejde at de stopper efter ganske få år?" - stillet af en Anne Marie.
TILBUD OM RÅDGIVNING
Vi er altså flere, der er optaget af dette spørgsmål. Selv har jeg nu interviewet et par skoleledere for at få deres bud på, hvad der er årsagen til at mange gode lærere forlader faget og så er jeg gået i gang med at tilbyde rådgivning, coaching og mentoring til lærere. Individuelt eller flere sammen.
KULTURÆNDRING INDEFRA ELLER UDEFRA?
Min kommentar til Anne Maries spørgsmål om at ændre kulturen på folkeskolerne lyder:
"Det er et rigtig godt spørgsmål - om det er de mange øgede krav fra politikere, forældre, 'samfundet'... eller kulturen på skolerne, der får de unge lærere til at stoppe efter få år. Et faktum er, at det er knaldhårdt for mange at arbejde som lærere i dag, især de unge kvinder.
Jeg arbejder med at rådgive og coache de unge lærere, så de ikke giver op, før de er kommet rigtig igang. Og laver også temadage for blandede grupper af erfarne og nye lærere, der gerne vil have samspillet mellem nyt blod og erfaring til at gå op i en højere enhed.
KUNSTEN AT HOLDE FOKUS PÅ AT NOGET LYKKES
En svær ting for mange nye lærere er at holde fokus på de ting, der lykkes - hvor små nogle af dem end er - fremfor de mange ting, der i hverdagen ikke nås.
Så.. hvis der er forældre, der læser med her og tænker som Anne Marie - og måske gerne vil holde fast på de unge, nye, sjove og inspirerende lærere, deres børn har - så er mit bedste råd, at huske at OGSÅ få sagt det højt, når I oplever, at der sker noget godt fagligt og socialt med jeres barn, i klassen, .... Det er af en eller anden grund lettere for mange af os at få fortalt om dét, vi er utilfredse med."
Facebookgruppen hedder 'Vores Skole'. Den er oprettet af Det Radikale Venstre, og selvom jeg ikke er radikal, så synes jeg, at det er interessant at følge debatten på det site. Dejligt, at nogle sætter fokus på dette vigtige område.
onsdag den 28. oktober 2009
Er det kulturen på skolerne, den er gal med?
Etiketter:
coaching,
job,
lærer,
mentor,
nyuddannet,
opgive,
rådgivning,
stoppe
torsdag den 15. oktober 2009
Hvorfor er det ikke et dejligt at være lærer?
Så er det EFTERÅRSFERIE - med kolde morgener, skarpt sollys, blæst og rusk. Sove, til man vågner. Varm te i koppen... ahhh!
Ikke bare børn og deres forældre, men også de 'heldiiiige' skolelærere kan rigtig nyde uge 42 - eller kan de? For rigtig mange lærere kaster det en skygge over ugen, at den går så alt for hurtigt. At de slet ikke kan nyde den, for lige om lidt er det hverdag igen. Og hverdagen på skolen er bare slet ikke god. Ikke kun fordi det er hårdt arbejde, men tilsyneladende fordi det dræner.
LÆRERNE TIL TÆLLING
Mange, mange lærere giver op over for jobbet. Og rigtig mange af dem er unge lærere, der dropper faget, allerede før de egentlig er kommet igang med at finde deres identitet, deres stil som lærer. Det kan man læse, se og høre hele tiden i dagspressen i denne tid. Hvad er det, der sker? tænker jeg.
Lærerjobbet er hårdt og krævende. Men også sjovt, udfordrende, udviklende - og fremfor alt NYTTIGT. Det ved jeg, for jeg har selv været lærer i otte år - men det var i starten af 1980'erne. Det er længe siden, og jeg valgte at forlade faget i 1989, fordi jeg havde en drøm om også at skrive. Og blev derfor journalist og senere leder og coach - men jeg kunne faktisk godt li at være lærer. At undervise, at finde på nye temaer og undervisningsformer, at være tosset og alvorlig sammen med ungerne og de andre lærere. I dag ser jeg med undren på, hvad der dog sker med skolen. Politikerne kræver. Forældrene kræver. Ungerne kræver. Og mange af lærerne segner. Er det bare en flok tudekiks, der vælger at blive lærere?? Jeg tvivler og undrer mig videre.
Mange kommuner prøver at lokke tømrere, arkitekter og cykelsmede til at træde til i de skoler, der mangler lærere. For undervises skal der jo. Men er det optimalt? Ikke, hvis man spørger mig. Hvorfor kan vi ikke finde ud af at gøre det til et fedt job, der nyder respekt og anerkendelse?
HVOR ÆRGERLIGT
Jeg ved, at man ikke tager flere års uddannelse uden grund. De unge, der vælger at blive lærere, de brænder helt sikkert for en hel masse, når de starter på uddannelsen. Hvor forsvinder det hen? Hvorfor får alle ungerne og de ældre kolleger i skolen ikke gavn af al den inspiration?
FORTÆL MIG HVAD DER SKER
I dag er mine egne sønner voksne. Jeg er 53 år, har fem børnebørn og et sjette på vej. Mine børnebørn - og deres kammerater - fortjener en god skolegang med inspirerende, glade og fagligt dygtige lærere, der nyder respekt. Man har jo kun én skoletid, ikk?
Jeg vil rigtig gerne høre, hvordan det er at være lærer i dag. Hvad er det spændende? Hvad er det udfordrende? det tilfredsstillende? Hvordan er den gode dag? og den dårlige? Og hvad får dig til at holde fast, blive ved - eller overveje at give op?
Det er torsdag i uge 42. Jeg håber, at du vil nyde resten af din efterårsferie.
Ikke bare børn og deres forældre, men også de 'heldiiiige' skolelærere kan rigtig nyde uge 42 - eller kan de? For rigtig mange lærere kaster det en skygge over ugen, at den går så alt for hurtigt. At de slet ikke kan nyde den, for lige om lidt er det hverdag igen. Og hverdagen på skolen er bare slet ikke god. Ikke kun fordi det er hårdt arbejde, men tilsyneladende fordi det dræner.
LÆRERNE TIL TÆLLING
Mange, mange lærere giver op over for jobbet. Og rigtig mange af dem er unge lærere, der dropper faget, allerede før de egentlig er kommet igang med at finde deres identitet, deres stil som lærer. Det kan man læse, se og høre hele tiden i dagspressen i denne tid. Hvad er det, der sker? tænker jeg.
Lærerjobbet er hårdt og krævende. Men også sjovt, udfordrende, udviklende - og fremfor alt NYTTIGT. Det ved jeg, for jeg har selv været lærer i otte år - men det var i starten af 1980'erne. Det er længe siden, og jeg valgte at forlade faget i 1989, fordi jeg havde en drøm om også at skrive. Og blev derfor journalist og senere leder og coach - men jeg kunne faktisk godt li at være lærer. At undervise, at finde på nye temaer og undervisningsformer, at være tosset og alvorlig sammen med ungerne og de andre lærere. I dag ser jeg med undren på, hvad der dog sker med skolen. Politikerne kræver. Forældrene kræver. Ungerne kræver. Og mange af lærerne segner. Er det bare en flok tudekiks, der vælger at blive lærere?? Jeg tvivler og undrer mig videre.
Mange kommuner prøver at lokke tømrere, arkitekter og cykelsmede til at træde til i de skoler, der mangler lærere. For undervises skal der jo. Men er det optimalt? Ikke, hvis man spørger mig. Hvorfor kan vi ikke finde ud af at gøre det til et fedt job, der nyder respekt og anerkendelse?
HVOR ÆRGERLIGT
Jeg ved, at man ikke tager flere års uddannelse uden grund. De unge, der vælger at blive lærere, de brænder helt sikkert for en hel masse, når de starter på uddannelsen. Hvor forsvinder det hen? Hvorfor får alle ungerne og de ældre kolleger i skolen ikke gavn af al den inspiration?
FORTÆL MIG HVAD DER SKER
I dag er mine egne sønner voksne. Jeg er 53 år, har fem børnebørn og et sjette på vej. Mine børnebørn - og deres kammerater - fortjener en god skolegang med inspirerende, glade og fagligt dygtige lærere, der nyder respekt. Man har jo kun én skoletid, ikk?
Jeg vil rigtig gerne høre, hvordan det er at være lærer i dag. Hvad er det spændende? Hvad er det udfordrende? det tilfredsstillende? Hvordan er den gode dag? og den dårlige? Og hvad får dig til at holde fast, blive ved - eller overveje at give op?
Det er torsdag i uge 42. Jeg håber, at du vil nyde resten af din efterårsferie.
Abonner på:
Opslag (Atom)
